Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Kontingent i DSR

Dit kontingent i DSR afhænger af din jobsituation. Se, hvad det koster at være medlem af Dansk Sygeplejeråd i 2024, og hvornår du kan få et billigere medlemskab.

Se dit kontingent: Find din type medlemskab

Afhængigt af din jobsituation som sygeplejerske kan du have et aktivt (fuldt) eller et passivt (hvilende) medlemskab i DSR.

Find din type medlemskab her på siden og se, hvad dit medlemskab koster, og hvornår du kan søge om nedsat kontingent.

Aktivt medlemskab: Få fuld adgang til alle fordele i DSR

Som medlem af DSR har du i langt de fleste tilfælde et aktivt medlemskab, hvad enten du er i arbejde som sygeplejerske, studerende, på efterløn/pension, under videreuddannelse eller på dagpenge/offentlig ydelse.

Et aktivt (fuldt) medlemskab giver dig alle rettigheder – fx adgang til rådgivning, juridisk bistand, faglig sparring, stemmeret til valg i DSR, legater, faglige netværk, rabatter, Fagbladet Sygeplejersken, DSR’s emblem og meget andet.

Se alle dine medlemsfordele

Hvad koster det: Kontingent 2024

Du betaler fuld kontingentsats, når du er beskæftiget min. 12 timer ugentligt i gennemsnit:

Ordinært kontingent: 1.554 kr. pr. kvartal (518 kr. pr. måned)

Kontingentet opkræves hvert kvartal i februar, maj, august og november.

Hvornår kan jeg få et billigere medlemskab i DSR?

Nedsat kontingent kan du være berettiget til, hvis du fx er på barsel, deltid, ledig, studerer på en SU-berettiget videreuddannelse el.lign. I disse situationer kan du søge om aktivt medlemskab på nedsat kontingent uden at dine rettigheder begrænses. Se betingelser og søg her:

Tjek dit kontingent: Betaler du det rigtige

Ophør af nedsat kontingent

Husk at give os besked, når der sker ændringer, der betyder, at du ikke længere opfylder betingelserne for nedsat kontingent.

Opdater medlemsstatus
Tjek dine medlemsoplysninger

Husk at holde os opdateret om din arbejdssituation, så du er sikker på at betale det rigtige kontingent.

Log ind og tjek dine medlemsoplysninger
Vi hjælper dig, hvis du har spørgsmål

Er du i tvivl om, hvilket medlemskab der passer til dig? Så ring til os på 33 15 15 55 #2 eller send os en mail:

Skriv til til DSR Medlemskab

Passivt (hvilende) medlemskab

Et passivt (hvilende) medlemskab giver dig kun begrænset adgang til de fordele, som aktive medlemmer har. Du kan søge om passivt medlemskab i disse situationer - se betingelser og søg om passivt medlemskab her:

Passivt (hvilende) medlemskab giver begrænsede rettigheder

Et passivt (hvilende) medlemskab har nedsat kontingent, men giver dig kun begrænsede rettigheder.

Med et passivt medlemskab har du disse rettigheder:

  • Du har ret til at bære DSR’s emblem
  • Du modtager fagbladet Sygeplejersken
  • Du kan blive medlem af enkelte Faglige Selskaber
  • Du kan søge enkelte legater
  • Du har adgang til DSR's medlemsfordele: leje af fritidsbolig, rabat på bøger, bank m.m.

Se de kontante medlemsfordele

Med et passivt medlemskab mister du adgang til:

  • Rådgivning, vejledning, sagsbehandling og juridisk bistand i forhold til fx løn, ansættelse, kontraktforhandling, faglige forhold, afskedigelse, patientklager, arbejdsskader m.m.
  • De fleste kurser, konferencer, temadage og medlemsmøder
  • De fleste Faglige Selskaber
  • At søge midler via Solidaritetsfonden, Stipendiefonden og de fleste legater
  • At stille op som tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant
  • At stemme og stille op til organisatoriske poster ved valg i DSR og dermed få indflydelse på, hvilken fagforening DSR skal være

Skattefradrag

Dit kontingent er fradragsberettiget

Dit fagforeningskontingent er fradragsberettiget op til 7.000 kr. Dette gælder dog ikke, når du stopper med at arbejde til fordel for folkepension. DSR indberetter automatisk dine indbetalinger til SKAT.

Læs mere om fradragsregler hos SKAT

Strejkekontingent

I forlængelse af DSR's strejke i 2021 betalte medlemmer af DSR strejkekontingent fra 1. oktober 2021 til 1. januar 2024 for at genopfylde DSR’s Garantifond, også kaldet strejkekassen. Bliv klogere på konfliktkontingentet her:

Kontante medlemsfordele

Spar penge i DSR

Som medlem af DSR kan du få rabat på bl.a. forsikring, bank og bøger, leje ferieboliger til en god pris og meget andet.

DSR sommerhus i Løkken, en af Sygeplejerskernes Fritidsboliger

Lej en feriebolig gennem DSR

Book Sygeplejerskernes Fritidsboliger, når du er medlem af DSR. Vores sommerhuse og ferielejligheder er fordelt på 5 skønne feriedestinationer i Danmark, fra Vesterhavets rå kyster til Bornholms klippeformationer.

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.
Bliv medlem i dag
Meld dig ind ligesom flere end 70.000 af dine kolleger. Med et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd står du stærkere som sygeplejerske.